Bryllup

Bryllupsfotograf

Brudebuket

I forbindelse med bryllup kan jeg løse følgende opgaver som bryllupsfotograf:

Før brylluppet

  • Ofte er det en god ide at vi mødes i god tid før brylluppet og snakker lidt om hvilke billeder I gerne vil have taget
  • Lave aftale om tidspunkt og sted for forberedelse/vielsen/lokation/evt reception/festfotografering
  • Plan B hvis f.eks. vejret ikke tillader plan A
  • Vi kan også arrangere en prøvefotografering på jeres valgte lokation, hvor vi kan prøve forskellige opstillinger, snakke om hvilke I syntes vi skal lave på jeres bryllupsbilleder

Brudens forberedelse

  • Jeg møder op på stedet hvor bruden har sine forberedelser.
  • Her fanger jeg hvordan bruden får lagt makeup, ordnet hår og iført kjolen.
  • Det er en god mulighed for at få både detaljebilleder og portræt- og stemningsbilleder til bryllupsalbummet.

Vielsen

  • Jeg møder op minimum ½ time før vielsen.
  • Her tager jeg billeder både inden- og udendørs af altertavle, pynt, arkitekturen m.m.
  • Når gommen og gæsterne ankommer, er jeg klar til at tage stemningsbilleder. Vi kan også aftale af der bliver taget parbilleder af alle gæster. Det giver dog langt færre stemningsbilleder, da tiden er knap.
  • Bruden ankommer og gør sig klar til at blive ført op til alteret. Her fanger jeg stemningen og øjeblikket.
  • Når bruden bliver ført op til alteret, følger jeg enten med eller fotograferer fra en plads på de forreste rækker.
  • Under selve vielsesritualet er jeg meget diskret og tager billeder uden blitz. På den måde forstyrrer jeg ikke ritualet.
  • Umiddelbart før brudeparret går ud af kirken har jeg bevæget mig ned til de bagerste rækker. Her fotograferer jeg mens brudeparret forlader kirken og går udenfor.
  • Nu fanger jeg stemningen når gæsterne lykønsker brudeparret, smil, grin, omfavnelser, riskast og andre små og store øjeblikke.
  • Hvis I ønsker gruppefotos med familie og gæster, så er det inkluderet i prisen, og det passer rigtig godt at tage dem ved kirken.

Lokationsbilleder

  • Her tager vi ud på en egnet lokation, og skyder en serie billeder hvor I som brudepar er i fokus.
  • Jeg sørger for at der bliver taget en kombination af klassiske portrætbilleder og stemningsbilleder.
  • Det er vigtigt at fange det samspil der kendetegner jer som par, og nøgleordene her er: intimitet, nærhed og romantik.

Reception

  • Til eventuel reception fanger jeg en serie stemningsbilleder af brudepar og gæster.
  • Jeg er opmærksom på detaljer som bordpynt, forplejning, gavebord, bryllupskage m.m.
  • Her kan muligvis være lejlighed til at få taget gruppebilleder med gæsterne.

Festfotografering

  • Jeg fotograferer hele festen fra gæsterne går til bords og frem til og med brudevalsen senest kl. 24.00.
  • Det bliver til en god reportage med mange stemningsbilleder af gæster der hygger sig.
  • Jeg tager billeder af alle taler, sange, indslag og anden underholdning.
  • Brudevalsen dækker jeg med fine oversigtsbilleder og closeups af brudeparret og de ritualer der udspiller sig.

Efter brylluppet

  • Efter fotograferingen kan I vælge hvilke billeder i ønsker fremkaldt.
  • En pris som inkluderer et antal fremkaldelser, der kan altid tilkøbes flere fotos.
  • En pris som inkluderer alle billeder leveret på USB stick.

Kirke

Book en bryllupsfotograf

Få nogle helt fantastiske billeder fra jeres bryllup, som I kan se på om 10 år og huske tilbage på jeres vidunderlige dag.

I kan booke mig som bryllupsfotograf ved at kontakte mig enten på telefon 22 21 26 35 eller på e-mail post@ksafoto.dk eller brug kontakt formularen på denne webside.